Gå til sidens indhold
Om KVUC

Se alle nyheder

Ny rektor til politikerne: Uddannelse er en klog investering

Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC) har fået ny rektor, Anita Lindquist Henriksen. Hun advarer mod kortsigtede besparelser, der udfordrer kvaliteten i uddannelserne og innovationskraften i sektoren.

36_Ny rektor.jpg

På KVUC er vi helt inde i kernen af, hvad uddannelse formår, mener KVUC’s nye rektor, Anita Lindquist Henriksen. Hun ser KVUC som et pædagogisk fyrtårn for, hvordan vi i Danmark hjælper de 20 pct. fra hver ungdomsårgang videre, som ikke følger den slagne uddannelsesvej:

”Mødet med vores lærere og undervisningsmiljø er med til at ændre livsbanen for mange unge og voksne, der af den ene eller anden grund ikke er gået den snorlige vej fra folkeskole til ungdomsuddannelse og videre mod uddannelse og beskæftigelse. Derfor er institutioner som KVUC en rigtig god investering for samfundet.”

Politikerne må ikke forfalde til at tænke for kortsigtet. Besparelserne kan blive dyre på den lange bane. Jeg oplever en helt speciel puls og nerve på KVUC. Den skal vi holde i live.

Anita Lindquist Henriksen er bekymret over udsigten til nye besparelser på finansloven. De årlige besparelser på 2 pct. har allerede tvunget institutionerne til at skære dybt, og nu får gymnasiale suppleringskurser og onlineundervisning massive besparelser oveni.

”Politikerne må ikke forfalde til at tænke for kortsigtet. Besparelserne kan blive dyre på den lange bane. Jeg oplever en helt speciel puls og nerve på KVUC. Den skal vi holde i live. Fokus skal hele tiden være på kvaliteten i uddannelserne og værdien for kursisterne. Vi har en opgave i at få gjort vores resultater mere synlige også for det politiske Danmark", fortæller Anita Lindquist Henriksen.

Som ny rektor ønsker hun at styrke KVUC’s position som innovativ uddannelsesaktør og frontløber blandt andet inden for online undervisning og fleksible uddannelsesforløb, der er tilpasset den enkeltes behov.

KVUC’s bestyrelsesformand, Tim Christensen, glæder sig til samarbejdet med den nye rektor:

”Anita Lindquist Henriksen har den rette profil og erfaring til at bringe den nødvendige fornyelse ind i organisationen. KVUC står over for nogle store udfordringer i de kommende år, så det er vigtigt, at vi har en stærk frontfigur, der sammen med medarbejdere og bestyrelse kan videreudvikle KVUC som en central uddannelsesudbyder i København.”.

For yderligere oplysninger, kontakt:


Anita Lindquist Henriksen

Anita Lindquist Henriksen

Rektor

Læs mere

Nyhed

Ti skarpe råd fra de unge til ny FGU i Danmark i 2019

Lærerne brænder virkelig for det. Det har vi ikke prøvet før. Sådan lød det fra seks elever på Den Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU) ved konferencen…

Læs mere
Nyhed

Gør karriere som soldat og tag din HF samtidig

I februar var KVUC vært for en uddannelsesdag for soldater fra den Kongelige Livgarde. Dagen var resultatet af et samarbejde mellem Livgarden, HKKF og…

Læs mere
Nyhed

Overførsel af viden og erfaringer til nye FGU-institutioner er afgørende for succes

Den Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU) skal nedlægges og overføres til den nye forberedende grunduddannelse (FGU) i sommeren 2019. En konference på K…

Læs mere
Vælg kurv

Vælg den uddannelse du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GSK
GSK - Gymnasial supplering