Fra HF til Uni med den Supplerende Overbygning
Fra juli kan du læse den nye Supplerende Overbygning på KVUC, og sikre dig, at din HF-eksamen giver adgang til de lange videregående uddannelser.
Fra juli 2019 er der en ny vej fra HF til universitetet.
På den 2-årige HF, har det hidtil været muligt at få adgang til de lange videregående uddannelser ved at tage den udvidede fagpakke HF Uni som en del af dit HF-forløb. Men med den Supplerende Overbygning har du nu også mulighed for at åbne dine muligheder for videre uddannelse ved at bygge oven på din HF-eksamen.
På den Supplerende Overbygning læser du to ekstra fag på op til et halvt år, og får på den måde adgang til de lange videregående uddannelser. Du er selv med til at sammensætte din overbygning, og vores vejledning hjælper dig med at tilrettelægge et individuelt forløb, der passer til dine uddannelsesønsker.
Du kan allerede starte dit Supplerende Overbygningsforløb i juli med vores 4 ugers sommerhold. Fra september kan du læse efterårshold på 8 eller 12 uger og onlinehold på 12 uger.
Hvis du har spørgsmål til den Supplerende Overbygning kan du kontakte GSK Vejledningen.
Læs mere om den Supplerende Overbygning